Anonim

Læsning mellem linjerne ser ud til, at panelet bag Australiens omfattende Financial System Inquiry mener, at alt ikke er godt i den finansielle rådgivningsindustri til trods for sidste års implementering af fremtiden for finansielle rådsreformer og senere ændringer, der for øjeblikket ligger inden for parlamentet.

Den foreløbige Murray-undersøgelsesrapport fandt, at adgangen til kvalitetsrådgivning undergraves af eksistensen af ​​modstridende aflønningsstrukturer i sektoren.

Undersøgelsen søger input til flere muligheder for forbedring af finansiel rådgivning, herunder etablering af et forbedret offentligt register over finansielle rådgivere, hvilket øger ASICs beføjelser til at forbyde enkeltpersoner at styre en finansiel virksomhed, hæve minimumsuddannelses- og kompetencestandarder for personlig rådgivning (med en national undersøgelse) og omdøbning af generel rådgivning som "salg" eller "produktinformation", idet udtrykket "rådgivning" er begrænset til brug i forbindelse med personlig rådgivning.

Mens størstedelen af ​​disse mulige retninger kun kan gavne både industrien og forbrugerne, er det det sidste punkt, der er mest omstridt.

Som delårsrapporten påpeger, er der omkring 54.000 finansielle rådgivere i Australien. Kun omkring 15% af disse rådgivere er uafhængige. Over halvdelen ejes af store vertikalt integrerede finansielle institutioner som banker, og resten tilhører forhandlergrupper, der har varierende minoritetsbesiddelser fra de store institutioner. Derfor er potentialet for interessekonflikter, hvor rådgivning gives af de samme enheder eller beslægtede enheder, fortsat et stort problem for forbrugerne.

Mens den nylige offentliggørelse vedrørende Commonwealth Financial Planning-sagerne har forhøjet samtalen om potentielle interessekonflikter, er det ikke helt klart, om forbrugerne kan skelne mellem uafhængig rådgivning og rådgivning, der er tilpasset en produktproducent.

Salgskulturen i vertikalt integrerede organisationer, der ønsker at krydse så meget produkt som muligt til deres velhavende kunder, er godt forankret.

Som følge deraf har der været en løbende kampagne for at nedbryde FOFA-lovgivningen og fjerne "opt-in" kravet, hvor kunder af finansielle rådgivere skal angive årligt, at de ønsker at fortsætte tjenesten, fjerner behovet for offentliggørelse af årsgebyr for kunder, der deltager inden den 1. juli 2013, og en nedvinding af "best interest" pligten og bestemmelser rettet mod at fjerne modstridende vederlag, det vil sige betaling af provisioner, generel rådgivning.

Faktisk var det lobbyvirksomhed fra bankerne, der førte til ændring af FOFA-lovgivningen vedrørende "generel" i modsætning til "personlig" rådgivning, det vil sige rådgivning vedrørende produkter i modsætning til rådgivning, som er skræddersyet til individuelle behov.

Forslaget i det finansielle systemforespørgsels delårsrapport er, at der bør være endnu større præcisering af rådgivning med omdøbning af generel rådgivning som "salg" eller "produktinformation", idet udtrykket "rådgivning" er begrænset til brug i forhold til personlige råd. Undersøgelsen synes at afvise forslaget om, at en sådan salgsorienteret aktivitet bør være fritaget for licens og dækning af FOFA-krav.

Der kan godt være fortjeneste i en sådan retning, som det ville være fordelagtigt at sikre, at forbrugerne er opmærksomme på, at processen med "salg" adskiller sig fra "rådgivning". Men hvis den enkelte, der udfører denne opgave, alligevel handler under FOFA-lovgivningen, hvor er gevinsten?

Anbefalet Redaktørens Valg